Web500 digitaliserer Sol og Strand med instore tv-løsning
Instore tv skal sikre Sol og Strand en førsteplads på sommerhusmarkedet herhjemme
Web500 udvider nu markedet for instore tv og introducerer sammen med Sol og Strand den første instore tv-løsning målrettet sommerhusmarkedet. Sol og Strand formidler op mod 100.000 udlejningsuger om året, og den digitale kommunikationsløsning fra Web500 skal inden for få år være med til at sikre Sol og Strand en førsteplads på sommerhusmarkedet herhjemme. Ud over en markant styrkelse af Sol og Strands kommunikation ventes løsningen også at blive et bidrag til feriebyernes "leben" både i og uden for sæsonen.
Første instore tv-løsning målrettet markedet for
sommerhusudlejning
Web500, der er en af Danmarks førende leverandører
af instore tv-løsninger, idriftsætter nu i samarbejde med Sol og
Strand den første instore tv-løsning målrettet markedet for
sommerhusudlejning. Dermed sætter Web500 og Sol og Strand ny
standard for digital kommunikation på sommerhusmarkedet, der er en
milliardforretning med ca. 16 mio. overnatninger om året. Instore
tv-løsningen skaber desuden en unik platform for et øget samarbejde
imellem Sol og Strand og det lokale kultur- og erhvervsliv i
feriebyerne. På den måde skal løsningen være med til at løfte Sol
og Strands kommunikations- og serviceniveau, så den familieejede
virksomhed kan forsætte med at erobre markedsandele og indfri
visionen om at blive Danmarks største
sommerhusudlejningsbureau.
Integreret instore tv og nyhedskanal på 20
lokationer
Rent fysisk indebærer løsningen, at Sol og Strands 20 kontorer
udstyres med instore tv-skærme, der opstilles, så de er synlige for
forbipasserende. Web500s løsning til Sol og Strand adskiller sig
fra traditionelle instore tv-løsninger ved, at indholdet kan
tilpasses lokale forhold og integreres med nyhedstjenester og
information fra fx kulturudbydere. Ifølge Sol og
Strand er der en stigende tendens til, at
ferierne bestilles i sidste øjeblik, og mange af gæsterne kender
ikke noget til nærmiljøet, når de ankommer til et af Sol og Strands
kontorer. Derfor er der et behov for lettilgængelig og ikke mindst
lokal information til sommerhusgæsterne.
Tilbyder reklameplads til lokale forretningsdrivende
"Instore tv-løsningen er et led i vores
digitaliseringsstrategi og ambition om at opnå en stærk
lokalforankring og et højt informationsniveau i de områder, vi har
kontorer. Tv-løsningen betyder bl.a., at vi kan tilbyde
reklameplads til den lokale købmand eller de lokale
kulturinstitutioner og derigennem højne vores gæsters opmærksomhed
på mulighederne i lokalområdet. Vi kan samtidig publicere
informationer om alt fra miniferie-tilbud og rengøring til
vejrudsigter og nyheder, og det er i høj grad op til den enkelte
bureauchef at prioritere mulighederne", siger Sol og Strand.
Nytænkning af instore tv
Instore tv-løsningen til Sol og Strand hænger
sammen med Web500s ambition om at nytænke anvendelsen af instore tv
og derved udvide og udvikle markedet.
"Instore tv rummer i dag langt flere muligheder end bare en
skærm med et isoleret reklamebudskab. Vi baserer vores løsninger på
en meget kompatibel og fleksibel standardsoftware-platform, der kan
integreres med andre systemer og databaser, og det giver helt nye
muligheder for at skabe målrettet, opdateret og ikke mindst lokal
kommunikation. I Sol og Strands tilfælde kan løsningen eksempelvis
udbygges, så den også omfatter tv-apparaterne i sommerhusene, og
hvor kommunikationen målrettes den enkelte gæst", slutter Lars
Kanstrup, kreativ chef i Web500.
Om Sol og Strand
Sol og Strand er Danmarks andenstørste sommerhusudlejningsbureau og
beskæftiger i højsæsonen op mod 1000 medarbejdere. Antallet af
udlejede uger er steget støt de seneste år, og Sol og Strand ventes
i 2008 at formidle ca. 90.000 ugers udlejning svarende til mere end
300.000 gæster. Siden 2007 er antallet af udlejede uger hos Sol og
Strand steget med 15.000, og 80 pct. af alle Sol og Strands
reserverationer sker i dag via internettet.