Sol og Strand
Første instore tv-løsning målrettet markedet for sommerhusudlejning
For Sol og Strand har Web500 leveret den første digital skiltnings--løsning målrettet markedet for sommerhusudlejning. Dermed sætter Web500 og Sol og Strand ny standard for digital kommunikation på sommerhusmarkedet, der er en milliardforretning med ca. 16 mio. overnatninger om året.
Løsningen skaber desuden en unik platform for et øget samarbejde imellem Sol og Strand og det lokale kultur- og erhvervsliv i feriebyerne. På den måde skal løsningen være med til at løfte Sol og Strands kommunikations- og serviceniveau, så den familieejede virksomhed kan forsætte med at erobre markedsandele og indfri visionen om at blive Danmarks største sommerhusudlejningsbureau.
40"-skærme i hver af de 20 bureauer viser en blanding af nationalt- og lokalt indhold, styret via en fælles software-platform. Hvert bureau har mulighed for, via en spotskabelon, at oprette indhold tilpasset det lokale setup og attraktionsudvalg.